Links

En hjemmeside (eller et sort bælte) er ikke nødvendigvis en garanti for god træning! Der findes utallige holdninger til, hvad der er “rigtig” kampkunst. Det kan derfor være svært at gennemskue om træningen er god eller bare flot pakket ind.
Hvad du vil have ud af din kampkunsttræning? – selvforsvar, fitness, personlig udvikling,  traditioner, social aktivitet…? mulighederne er mange. Det næste vigtige valg er at finde den rette instruktør. Hvad er egentlig en god instruktør?

Når du har tænkt over det, kan du møde op og se om vores træning passer til dig. Hvis du har mulighed for at se stormesteren træne (søg f.eks. Stormesteren Maasaki Hatsumi på youtube) så kan du sammenligne hans bevægelser med instruktørens. Du kan også læse mere på wikipedia, men generelt råder vi dig til at forholde dig kritisk til den information du finder på nettet.

Som regel kan man kende en god Bujinkan klub ved, at dens instruktører regelmæssigt træner med andre instruktører, både rundt om i Europa og hos stormestrene i Japan. Instruktører der opfordrer til at besøge andre klubber og deltage i seminarer, træner sammen på tværs af klubberne, og generelt deler viden med hinanden, følger de anbefalinger som Stormesteren har givet regelmæssigt de sidste mange år. Der findes meget viden i bøger og online, hvor Stormesterens Elever/oversættere forklarer principper og filosofier for træningen.

JAPAN og Stormestre

Stormesteren, Dr. Maasaki Hatsumi er gået på pension i 2020, og har overdraget Stormester titlerne til sine nærmeste instruktører.  Man kan finde Bujinkans internationale guidelines  her. Stormesten har udgivet en lang række bøger og DVDer, som kan findes online.

Flere fastboende udlændinge i Japan blogger om træningen med Stormesteren, eller deler klip på YouTube.  De præsenterer ofte nye tanker eller erkendelser fra undervisningen, så det kan være interessant af følge med her, og læse deres fortolkninger af Stormesternes undertiden meget avancerede tanker. Vores klub er på Facebook, instagram og YouTube, hvor vi deler nyheder og inspiration.
Duncan Stewart har en stor Bujinkan klub på Tasmanien og  har en omfattende blog: Shugyo. 

Seminarer bliver typisk delt på klubbernes SoMe sider. og der findes en FB gruppe for medlemmer af klubberne, “Bujinkan Denmark”, med  nyttig viden, samt oplysninger om seminarer i Danmark.