Ninja Kids/Warriors

       Drømmer du om at blive en Ninja?

Hos os kan du lære mange af Ninjaernes seje tricks:

– Spring og Faldteknik (Ukemi)
– Undvigelser mod forskellige angreb og (bløde) våben. (Taisabaki og Mutodori)
– Forsvarsteknikker (Taijutsu)
– Ninjaernes snigeteknikker (Shinobi Iri)
– Mental træning, at være rolig under pres (Fudoshin)
Og meget mere…

Vi starter nye hold  hver august og januar:

Hver sæsonstart bliver annonceret på vores Facebook side, “Ninja kids Haderslev”

Ninja Kids 7-12 år
Træningstid: Lørdage fra 10.00 – 10.50

Ninja Warriors 13+ år 
Træningstid: Lørdage fra 10.00 – 12.00

Begge hold har plads til max 20 deltagere. Der er mellem 1-3 voksne instruktører pr. hold samt hjælpetrænere

Sted:
Begge hold træner i pigernes gymnastiksal på Sankt Severin skolen, Moltrupvej 1, 6100 Haderslev. OBS lokalerne er lukket i skolernes ferier. Det sker vi arrangerer ekstratræning i skoleferierne, det aftales fra gang til gang. Træningen kan også foregå udendørs, på skolens idrætsanlæg og den bevoksede skråning ved siden af forhindringsbanen.

Prøvetimer:
Du kan få 2 gratis prøvetimer, og vi vil gerne møde dine forældre, som også er velkomne til at kigge på. Fra 16 år kan man skifte til klubbens voksenhold.

Pris og indmeldelse:
Ninja Kids: 500 kr. pr sæson, Ninja Warriors: 600 kr. pr sæson
Efterårssæsonen er fra midt august til slutningen af december, Forårssæsonen løber fra januar til midt i juni. Træningens lukketider følger skolernes ferie og helligdage.

For at blive meldt ind, skal dine forældre indbetale sæsonprisen på klubbens bankkonto, samt udfylde denne ansvarserklæring som kan downloades og printes ud. Kvittering for indbetaling sammen med udfyldt ansvarserklæring skal medbringes til træningen, før man er indmeldt.

Betaling: Klubbens konto: Nordea Reg.nr.: 2450 Konto nr.: 7559-736-680
Husk at skrive følgende på indbetalingen: Barnets navn, holdnavn og sæson (f.eks.: Matias, Ninja Kids, forår 2021)

Medlemsfordele:
Vi har klubrabat på dragter og udstyr i flere butikker, og vejleder om køb af dragt m.m. Som medlem får du adgang til lørdagstræningen for din aldersgruppe, særlige træningsarrangementer, og kan deltage i de årlige opvisninger. I 2015 optrådte vi i København til Sakura festivalen, i 2016 til åbningen af Ninjago World i Legoland Billund, i 2017 og 2018 underviste vi gæster i Legoland Billund, senest på Lego Ninjago days i maj 2022. Desuden har vi arrangeret og deltaget i tre nordiske Ninja Kids Tai Kai, som foregik på skift i de nordiske lande.

Udstyr:
Du kan sagtens træne i almindeligt træningstøj, men ellers træner vi i sorte ninjadragter, de kan købes med klubrabat fra ca. 300,-kr alt efter størrelse. Spørg en instruktør omkring køb af dragt mm med klubrabat. Der kan også være mulighed for at købe brugte dragter af andre medlemmer, spørg til træningen.

Undervisere:
Hovedinstruktør Jasper Juhl Holm, instruktører Sam Willetts og Sylvia Hornsà, samt flere hjælpetrænere. Flere af underviserne er også uddannede som f.eks. pædagog, fysioterapeut eller lærer,  alle har erfaring i træning og undervisning til forskellige målgrupper. Se mere under Hvem underviser?

Mere information til forældre:
Ninja Kids vil træne dit barn i en sjov og sikker atmosfære. Træningen er designet til at udvikle dit barns både fysiske og mentale evner. Mestring af og kendskab til egen krop er centralt i træningen, og medvirker til at udvikle ens selvtillid, opmærksomhed, kropskontrol, og respekt for andre og sig selv.

Træningen vil indeholde elementer fra den voksne kamptræning, men I en sjov og mere legende form. Vi træner primært faldteknik, spring, undvigelser og frigørelser, liste- og sanseteknikker samt simple slag, spark og forsvarsteknikker. Vi anvender også bløde skum- og gummivåben i træningen. Begyndertræningen har primært fokus på legen og motorik, hvor de viderekomne træner flere tekniske elementer fra voksentræningen.

Ånden i vores kampkunst er at være glad, årvågen og så vidt muligt undgå konflikt, og den indstilling præger også ungdomstræningen. Det er en sejr at kunne løbe væk, eller helt undgå at være det sted hvor konflikten opstår. At kunne forsvinde fra konflikt og fare er derfor en klassisk ninjateknik, som også indgår i vores træning. Holdene indeholder også sikre kamplege, der giver afløb for børnenes energi på en positiv måde.

Har du spørgsmål er det lettest at kontakte instruktørerne i pauserne under lørdagstræningen, eller via vores facebook side Ninja Kids Haderslev.